{"id":40846,"date":"2022-04-26T20:16:09","date_gmt":"2022-04-26T18:16:09","guid":{"rendered":"https:\/\/europeancourt.org\/den-europ%c3%a6iske-menneskerettighedskonvention\/"},"modified":"2026-03-02T02:31:56","modified_gmt":"2026-03-02T01:31:56","slug":"den-europ%c3%a6iske-menneskerettighedskonvention","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/dokumenter\/europar%c3%a5det\/den-europ%c3%a6iske-menneskerettighedskonvention\/","title":{"rendered":"Den Europ\u00e6iske Menneskerettighedskonvention"},"content":{"rendered":"
\n
Konventionsteksten omfatter de \u00e6ndringer, som blev introduceret ved 15. till\u00e6gsprotokol fra dagen for dennes ikr\u00e6fttr\u00e6den den 1. august 2021 og af 14. till\u00e6gsprotokol fra dagen for dennes ikr\u00e6fttr\u00e6den den 1. juni 2010. Konventionsteksten er tidligere blevet \u00e6ndret i medf\u00f8r af bestemmelserne i 3. till\u00e6gsprotokol, som tr\u00e5dte i kraft den 21. september 1970, 5. till\u00e6gsprotokol, som tr\u00e5dte i kraft den 20. december 1971 og 8. till\u00e6gsprotokol, som tr\u00e5dte i kraft den 1. januar 1990, og omfattede ogs\u00e5 teksten til 2. till\u00e6gsprotokol som, i overensstemmelse med dens Artikel 5, stk. 3, havde v\u00e6ret en integreret del af Konventionen siden dens ikrafttr\u00e6delse den 21. september 1970. De bestemmelser, som blev \u00e6ndret eller tilf\u00f8jet ved disse till\u00e6gsprotokoller, blev erstattet ved 11. till\u00e6gsprotokol fra dens ikrafttr\u00e6delsesdato den 1. november 1998. Fra den samme dato oph\u00e6vedes 9. till\u00e6gsprotokol, som tr\u00e5dte i kraft den 1. oktober 1994, ligesom 10. till\u00e6gsprotokol mistede relevans. <\/div>\n
Kun den engelske<\/a> og den franske<\/a> udgave af konventionen er autentiske. Denne overs\u00e6ttelse er ikke en officiel version.<\/div>\n<\/div>\n
Udvid alle<\/a> Skjul alle<\/a><\/div>\n
\r\n
<\/span>Undertegnelse, ratifikation, Ikrafttr\u00e6den, forbehold, notifikationer, opsigelse, fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande, anvendelsesomr\u00e5der: notifikationer, kommunikation<\/span><\/div>
\r\n
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Land<\/th>\nUndertegnelse<\/th>\nRatifikation<\/th>\nIkrafttr\u00e6den<\/th>\nForbehold<\/th>\nNotifikationer, opsigelse, fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande<\/th>\nAnvendelsesomr\u00e5der: notifikationer<\/th>\nKommunikation<\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n
Albanien<\/td>\n13.07.1995<\/td>\n02.10.1996<\/td>\n02.10.1996<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Andorra<\/td>\n10.11.1994<\/td>\n22.01.1996<\/td>\n22.01.1996<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Armenien<\/td>\n25.01.2001<\/td>\n26.04.2002<\/td>\n26.04.2002<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
\u00d8strig<\/td>\n13.12.1957<\/td>\n03.09.1958<\/td>\n03.09.1958<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Aserbajdsjan<\/td>\n25.01.2001<\/td>\n15.04.2002<\/td>\n15.04.2002<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Belgien<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n14.06.1955<\/td>\n14.06.1955<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Bosnien-Hercegovina<\/td>\n24.04.2002<\/td>\n12.07.2002<\/td>\n12.07.2002<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Bulgarien<\/td>\n07.05.1992<\/td>\n07.09.1992<\/td>\n07.09.1992<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Kroatien<\/td>\n06.11.1996<\/td>\n05.11.1997<\/td>\n05.11.1997<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Cypern<\/td>\n16.12.1961<\/td>\n06.10.1962<\/td>\n06.10.1962<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Tjekkiet<\/td>\n21.02.19911<\/sup><\/a><\/td>\n18.03.19921<\/sup><\/a><\/td>\n01.01.1993<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Danmark<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n13.04.1953<\/td>\n03.09.1953<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Estland<\/td>\n14.05.1993<\/td>\n16.04.1996<\/td>\n16.04.1996<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Finland<\/td>\n05.05.1989<\/td>\n10.05.1990<\/td>\n10.05.1990<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Frankrig<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n03.05.1974<\/td>\n03.05.1974<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Georgien<\/td>\n27.04.1999<\/td>\n20.05.1999<\/td>\n20.05.1999<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Tyskland<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n05.12.19522<\/sup><\/a><\/td>\n03.09.1953<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Gr\u00e6kenland<\/td>\n28.11.1950<\/td>\n28.11.19743<\/sup><\/a><\/td>\n28.11.19743<\/sup><\/a><\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Ungarn<\/td>\n06.11.1990<\/td>\n05.11.1992<\/td>\n05.11.1992<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Island<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n29.06.1953<\/td>\n03.09.1953<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Irland<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n25.02.1953<\/td>\n03.09.1953<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Italien<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n26.10.1955<\/td>\n26.10.1955<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Letland<\/td>\n10.02.1995<\/td>\n27.06.1997<\/td>\n27.06.1997<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Liechtenstein<\/td>\n23.11.1978<\/td>\n08.09.1982<\/td>\n08.09.1982<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Litauen<\/td>\n14.05.1993<\/td>\n20.06.1995<\/td>\n20.06.1995<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Luxembourg<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n03.09.1953<\/td>\n03.09.1953<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Malta<\/td>\n12.12.1966<\/td>\n23.01.1967<\/td>\n23.01.1967<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Monaco<\/td>\n05.10.2004<\/td>\n30.11.2005<\/td>\n30.11.2005<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Montenegro<\/td>\n03.04.20034<\/sup><\/a><\/td>\n03.03.20044<\/sup><\/a><\/td>\n06.06.2006<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Nederlandene<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n31.08.1954<\/td>\n31.08.1954<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Nordmakedonien<\/td>\n09.11.1995<\/td>\n10.04.1997<\/td>\n10.04.1997<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Norge<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n15.01.1952<\/td>\n03.09.1953<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Polen<\/td>\n26.11.1991<\/td>\n19.01.1993<\/td>\n19.01.1993<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Portugal<\/td>\n22.09.1976<\/td>\n09.11.1978<\/td>\n09.11.1978<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Moldova<\/td>\n13.07.1995<\/td>\n12.09.1997<\/td>\n12.09.1997<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Rum\u00e6nien<\/td>\n07.10.1993<\/td>\n20.06.1994<\/td>\n20.06.1994<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Rusland<\/td>\n28.02.1996<\/td>\n05.05.1998<\/td>\n05.05.19985<\/sup><\/a><\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
San Marino<\/td>\n16.11.1988<\/td>\n22.03.1989<\/td>\n22.03.1989<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Serbien<\/td>\n03.04.20034<\/sup><\/a><\/td>\n03.03.20044<\/sup><\/a><\/td>\n03.03.2004<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Slovakiet<\/td>\n21.02.19911<\/sup><\/a><\/td>\n18.03.19921<\/sup><\/a><\/td>\n01.01.1993<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Slovenien<\/td>\n14.05.1993<\/td>\n28.06.1994<\/td>\n28.06.1994<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Spanien<\/td>\n24.11.1977<\/td>\n04.10.1979<\/td>\n04.10.1979<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Sverige<\/td>\n28.11.1950<\/td>\n04.02.1952<\/td>\n03.09.1953<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Schweiz<\/td>\n21.12.1972<\/td>\n28.11.1974<\/td>\n28.11.1974<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Tyrkiet<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n18.05.1954<\/td>\n18.05.1954<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Ukraine<\/td>\n09.11.1995<\/td>\n11.09.1997<\/td>\n11.09.1997<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n
Det Forenede Kongerige<\/td>\n04.11.1950<\/td>\n08.03.1951<\/td>\n03.09.1953<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n[eng<\/a>] [fra<\/a>]<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n

1<\/sup> Datoer for undertegnelse og ratificering af den tidligere Tjekkiske og Slovakiske F\u00f8derale Republik.<\/p>\n

2<\/sup> Ratifikation af Saarland 14.01.1953 – Saarland blev en integreret del af Tyskland den 01.01.1957.<\/p>\n

3<\/sup> F\u00f8rste ratifikation: 28.03.1953. Opsigelse med virkning den 13.06.1970.<\/p>\n

4<\/sup> Datoer for undertegnelse og ratificering af statsunionen Serbien og Montenegro.<\/p>\n

5<\/sup> I overensstemmelse med resolution CM\/Res(2022)3 vedtaget af Ministerudvalget den 23.03.2022 oph\u00f8rer Den Russiske F\u00f8deration med at v\u00e6re part i traktaten ETS nr. 5 den 16.09.2022.<\/p><\/div><\/div>\r\n

ETS (STE) nr. 5<\/p>\n

Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundl\u00e6ggende frihedsrettigheder<\/h1>\n

Rom, 4. november 1950<\/p>\r\n

<\/span>

Pr\u00e6ambel<\/h2><\/div>
\r\n

De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europar\u00e5det;<\/p>\n

i betragtning af, at De forenede nationers Plenarforsamling den 10. december 1948 har proklameret verdenserkl\u00e6ringen om menneskerettigheder;<\/p>\n

i betragtning af, at denne deklaration tilsigter at sikre en universel og effektiv anerkendelse og overholdelse af de deri omhandlede rettigheder;<\/p>\n

i betragtning af, at Europar\u00e5dets form\u00e5l er at tilvejebringe en n\u00e6rmere forening mellem dets medlemmer, og at en af de m\u00e5der, hvorp\u00e5 dette form\u00e5l skal n\u00e5s, er opretholdelse og yderligere fremme af menneskerettighederne og de grundl\u00e6ggende frihedsrettigheder;<\/p>\n

idet de bekr\u00e6fter deres dybe tro p\u00e5 disse grundl\u00e6ggende frihedsrettigheder, som er grundlaget for retf\u00e6rdighed og fred i verden, og bedst h\u00e5ndh\u00e6ves p\u00e5 den ene side af et virkeligt demokratisk regeringssystem og p\u00e5 den anden side af en f\u00e6lles forst\u00e5else og en f\u00e6lles respekt for de menneskerettigheder, hvortil de bekender sig;<\/p>\n

idet de, som regeringer i europ\u00e6iske stater, besj\u00e6lede af samme \u00e5nd og med en f\u00e6lles arv af politiske traditioner, idealer, respekt for frihed og for lovens suver\u00e6nitet er besluttet p\u00e5 at tage de f\u00f8rste skridt til sikring af den kollektive h\u00e5ndh\u00e6velse af visse af de rettigheder, der omhandles i verdenserkl\u00e6ringen;<\/p>\n

bekr\u00e6fter at de h\u00f8je kontraherende parter, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, har det prim\u00e6re ansvar for at sikre rettighederne og frihederne opregnet i konventionen og dens till\u00e6gsprotokoller, og at de i denne ud\u00f8velse har en sk\u00f8nsmargen, under tilsyn af den Europ\u00e6iske Menneskerettighedsdomstol, som er oprettet ved denne konvention,<\/p>\n

er blevet enige om f\u00f8lgende:<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 1
\nPligten til at respektere menneskerettighederne<\/h3><\/div>
\r\n

De h\u00f8je kontraherende parter garanterer enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, der angives i denne Konventions afsnit 1.<\/p><\/div><\/div>\r\n

AFSNIT I
\nRETTIGHEDER OG FRIHEDER<\/h2>\r\n
<\/span>

Artikel 2
\nRet til livet<\/h3><\/div>
\r\n

1. Ethvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov. Ingen m\u00e5 fors\u00e6tligt ber\u00f8ves livet, undtagen ved fuldbyrdelse af en d\u00f8dsdom, afsagt af en domstol i tilf\u00e6lde, hvor der ved lov er fastsat d\u00f8dsstraf for den p\u00e5g\u00e6ldende forbrydelse.<\/p>\n

2. Ber\u00f8velse af livet betragtes ikke som foreg\u00e5et i modstrid med denne Artikel, n\u00e5r den er en f\u00f8lge af magtanvendelse, der ikke g\u00e5r ud over det absolut n\u00f8dvendige:<\/p>\n

a) for at forsvare nogen mod retsstridig overlast;<\/p>\n

b) for at iv\u00e6rks\u00e6tte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig forvaring;<\/p>\n

c) i retsm\u00e6ssig foretagen undertrykkelse af fredsforstyrrende opt\u00f8jer eller opstand.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 3
\nForbud mod tortur<\/h3><\/div>
\r\n

Ingen m\u00e5 underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller van\u00e6rende behandling eller straf.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 4
\nForbud mod slaveri og tvangsarbejde<\/h3><\/div>
\r\n

1. Ingen m\u00e5 holdes i slaveri eller tr\u00e6ldom.<\/p>\n

2. Ingen m\u00e5 beordres til at udf\u00f8re tvangs- eller pligtarbejde.<\/p>\n

3. Ved anvendelse af denne Artikel omfatter udtrykket \u00bbtvangseller pligtarbejde\u00ab ikke:<\/p>\n

a) arbejde, som almindeligvis forlanges udf\u00f8rt under forvaring i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 5<\/a> i n\u00e6rv\u00e6rende Konvention, eller under betinget l\u00f8sladelse fra s\u00e5dan forvaring;<\/p>\n

b) tjeneste af milit\u00e6r karakter eller, i de lande, hvor milit\u00e6rn\u00e6gtelse af samvittighedsgrunde anerkendes, for s\u00e5 vidt ang\u00e5r personer, der er milit\u00e6rn\u00e6gtere af samvittighedsgrunde, tjeneste, der udkr\u00e6ves i stedet for tvungen milit\u00e6rtjeneste;<\/p>\n

c) tjeneste, der p\u00e5l\u00e6gges i tilf\u00e6lde af n\u00f8dtilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velf\u00e6rd;<\/p>\n

d) arbejde eller tjeneste, der udg\u00f8r en del af normale borgerlige forpligtelser.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 5
\nRet til frihed og sikkerhed<\/h3><\/div>
\r\n

1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen m\u00e5 ber\u00f8ves friheden undtagen i f\u00f8lgende tilf\u00e6lde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsm\u00e5de: <\/p>\n

a) lovlig forvaring af en person efter domf\u00e6ldelse af en kompetent domstol;<\/p>\n

b) lovlig anholdelse eller forvaring for ikke-efterkommelse af en domstols lovlige p\u00e5bud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;<\/p>\n

c) lovlig anholdelse eller forvaring af en person med det form\u00e5l at stille ham for den kompetente retlige myndighed, n\u00e5r der er begrundet mistanke om, at han har foretaget en retsstridig handling, eller n\u00e5r der er rimelig grund til at anse det for n\u00f8dvendigt for at hindre ham i at foretage en retsstridig handling eller i at flygte efter at have fuldbyrdet en s\u00e5dan;<\/p>\n

d) forvaring af en mindre\u00e5rig if\u00f8lge lovlig kendelse med det form\u00e5l at f\u00f8re tilsyn med hans opdragelse eller for at stille ham for den kompetente myndighed;<\/p>\n

e) lovlig forvaring af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer der er mentalt abnorme, drankere, narkomaner eller vagabonder;<\/p>\n

f) lovlig anholdelse eller forvaring af en person for at hindre ham i uretm\u00e6ssigt at tr\u00e6nge ind i landet eller af en person, mod hvem udvisnings- eller udleveringssag er sv\u00e6vende.<\/p>\n

2. Enhver, der anholdes, skal ufort\u00f8vet p\u00e5 et sprog, som han forst\u00e5r, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver mod ham rettet anklage.<\/p>\n

3. Enhver, der anholdes eller tages i forvaring i henhold til bestemmelserne i denne Artikels stk. 1 c), skal ufort\u00f8vet stilles for en dommer eller anden \u00f8vrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at ud\u00f8ve domsmyndighed, og skal v\u00e6re berettiget til rettergang inden en rimelig tid, eller til at blive l\u00f8sladt i afventning af rettergang. L\u00f8sladelsen kan g\u00f8res betinget af sikkerhed for, at den p\u00e5g\u00e6ldende giver m\u00f8de under rettergangen.<\/p>\n

4. Enhver, der ber\u00f8ves friheden ved anholdelse eller forvaring, skal v\u00e6re berettiget til at tage skridt til, at der af en domstol tr\u00e6ffes hurtig afg\u00f8relse om lovligheden af hans forvaring, og at hans l\u00f8sladelse beordres, hvis forvaringen ikke er retm\u00e6ssig.<\/p>\n

5. Enhver, der har v\u00e6ret genstand for anholdelse eller forvaring i modstrid med bestemmelserne i denne Artikel, har ret til erstatning.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 6
\nRet til retf\u00e6rdig rettegang<\/h3><\/div>
\r\n

1. Enhver skal, n\u00e5r der skal tr\u00e6ffes afg\u00f8relse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller ang\u00e5ende en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, v\u00e6re berettiget til en retf\u00e6rdig og offentlig rettegang inden en rimelig tid for en ved lov oprettet uafh\u00e6ngig og upartisk domstol. Dom skal afsiges i offentligt m\u00f8de, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til s\u00e6deligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, n\u00e5r det kr\u00e6ves af hensynet til mindre\u00e5rige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder i det efter rettens mening strengt n\u00f8dvendige omfang, n\u00e5r offentlighed ville skade retf\u00e6rdighedens interesser.<\/p>\n

2. Enhver, der anklages for en lovovertr\u00e6delse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.<\/p>\n

3. Enhver, der er anklaget for en lovovertr\u00e6delse, er i s\u00e6rdeleshed berettiget til:<\/p>\n

a) ufort\u00f8vet at modtage udf\u00f8rlig underretning p\u00e5 et sprog, som han forst\u00e5r, om arten af og \u00e5rsagen til den anklage, der er rejst mod ham;<\/p>\n

b) at f\u00e5 tilstr\u00e6kkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;<\/p>\n

c) at forsvare sig personligt eller ved juridisk bistand som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstr\u00e6kkelige midler til at betale den juridiske bistand, at modtage den uden betaling, n\u00e5r retf\u00e6rdighedens interesser kr\u00e6ver det;<\/p>\n

d) at afh\u00f8re eller lade afh\u00f8re imod ham f\u00f8rte vidner og at f\u00e5 vidner i hans interesse tilsagt og afh\u00f8rt p\u00e5 samme betingelser som vidner, der f\u00f8res imod ham;<\/p>\n

e) at f\u00e5 vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forst\u00e5r eller taler det sprog, der anvendes i retten.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 7
\nIngen straf uden retsregel<\/h3><\/div>
\r\n

1. Ingen kan kendes skyldig i strafbar lovovertr\u00e6delse p\u00e5 grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en strafbar overtr\u00e6delse af national eller international ret p\u00e5 den tid, da den blev beg\u00e5et. Ej heller m\u00e5 der p\u00e5l\u00e6gges en strengere straf end den, der var anvendelig p\u00e5 det tidspunkt, da den strafbare lovovertr\u00e6delse blev beg\u00e5et.<\/p>\n

2. Denne Artikel pr\u00e6judicerer ikke rettergang imod og straf af en person for en handling eller undladelse, der p\u00e5 det tidspunkt, da den blev beg\u00e5et, var strafbar if\u00f8lge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 8
\nRet til respekt for privatliv og familieliv<\/h3><\/div>
\r\n

1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.<\/p>\n

2. Ingen offentlig myndighed kan g\u00f8re indgreb i ud\u00f8velsen af denne ret, undtagen for s\u00e5 vidt det sker i overensstemmelse med loven og er n\u00f8dvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets \u00f8konomiske velf\u00e6rd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s\u00e6deligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 9
\nRet til at t\u00e6nke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed<\/h3><\/div>
\r\n

1. Enhver har ret til at t\u00e6nke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning s\u00e5vel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at ud\u00f8ve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religi\u00f8se skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.<\/p>\n

2. Frihed til at l\u00e6gge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes s\u00e5danne begr\u00e6nsninger, som er foreskrevet ved lov og er n\u00f8dvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller s\u00e6deligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 10
\nYtringsfrihed<\/h3><\/div>
\r\n

1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til gr\u00e6nser. Denne Artikel forhindrer ikke stater i at kr\u00e6ve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun m\u00e5 drives i henhold til bevilling.<\/p>\n

2. Da ud\u00f8velsen af disse frihedsrettigheder medf\u00f8rer pligter og ansvar, kan den underkastes s\u00e5danne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er n\u00f8dvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s\u00e6deligheden for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 11
\nForsamlings- og foreningsfrihed<\/h3><\/div>
\r\n

1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.<\/p>\n

2. Der m\u00e5 ikke g\u00f8res andre indskr\u00e6nkninger i ud\u00f8velsen af disse rettigheder end s\u00e5danne, som er foreskrevet ved lov og er n\u00f8dvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s\u00e6deligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne Artikel skal ikke forhindre, at der p\u00e5l\u00e6gges medlemmer af statens v\u00e6bnede styrker, politi eller forvaltning lovlige indskr\u00e6nkninger i ud\u00f8velsen af disse rettigheder.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 12
\nRet til at indg\u00e5 \u00e6gteskab<\/h3><\/div>
\r\n

Giftef\u00e6rdige m\u00e6nd og kvinder har ret til at indg\u00e5 \u00e6gteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, der giver regler om ud\u00f8velsen af denne ret.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 13
\nAdgang til effektive retsmidler<\/h3><\/div>
\r\n

Enhver, der kr\u00e6nkes i de ved denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder, skal have adgang til effektiv oprejsning for en national myndighed, uanset om kr\u00e6nkelsen er beg\u00e5et af personer, der handler p\u00e5 embeds vegne.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 14
\nForbud mod diskriminering<\/h3><\/div>
\r\n

Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel p\u00e5 grund af k\u00f8n, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilh\u00f8righed til et nationalt mindretal, formueforhold, f\u00f8dsel eller ethvert andet forhold.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 15
\nFravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande<\/h3><\/div>
\r\n

1. Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens, kan enhver af de h\u00f8je kontraherende parter i det omfang, det er strengt p\u00e5kr\u00e6vet af situationen tr\u00e6ffe forholdsregler, der g\u00f8r indgreb i dens forpligtelser if\u00f8lge denne Konvention, forudsat, at s\u00e5danne forholdsregler ikke er uforenelige med dens andre forpligtelser if\u00f8lge folkeretten.<\/p>\n

2. Der kan ikke med hjemmel i denne bestemmelse g\u00f8res afvigelse fra Artikel 2<\/a>, undtagen med hensyn til ber\u00f8velse af livet, der er en f\u00f8lge af lovlige krigshandlinger, og ej heller fra artiklerne 3<\/a>, 4<\/a>, stk. 1 og 7<\/a>.<\/p>\n

3. Enhver stat, som benytter sig af denne ret til fravigelse, skal holde Europar\u00e5dets generalsekret\u00e6r fuldt underrettet om de forholdsregler, som den s\u00e5ledes har taget og om grundene dertil. Den skal ogs\u00e5 underrette Europar\u00e5dets generalsekret\u00e6r, n\u00e5r s\u00e5danne forholdsregler er oph\u00f8rt at virke, og Konventionens bestemmelser igen er fuldt ud i kraft.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 16
\nIndskr\u00e6nkninger i udl\u00e6ndinges politiske virke<\/h3><\/div>
\r\n

Ingen bestemmelse i artiklerne 10<\/a>, 11<\/a> og 14<\/a> m\u00e5 anses som v\u00e6rende til hinder for, at de h\u00f8je kontraherende parter fasts\u00e6tter indskr\u00e6nkninger i fremmede statsborgeres politiske virksomhed.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 17
\nForbud mod misbrug af rettigheder<\/h3><\/div>
\r\n

Ingen bestemmelse i denne Konvention m\u00e5 fortolkes som medf\u00f8rende ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig p\u00e5 nogen virksomhed eller udf\u00f8re nogen handling, der sigter til at tilintetg\u00f8re nogen af de heri n\u00e6vnte rettigheder og friheder, eller til at begr\u00e6nse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i Konventionen.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 18
\nBegr\u00e6nsninger i brug af indskr\u00e6nkninger i rettigheder<\/h3><\/div>
\r\n

De if\u00f8lge denne Konvention tilladte indskr\u00e6nkninger i disse rettigheder og friheder m\u00e5 ikke anvendes i noget andet \u00f8jemed end det, for hvilke de er foreskrevet.<\/p><\/div><\/div>\r\n

AFSNIT II
\nDEN EUROP\u00c6ISKE MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOL<\/h2>\r\n
<\/span>

Artikel 19
\nOprettelse af domstolen<\/h3><\/div>
\r\n

For at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, de h\u00f8je kontraherende parter har p\u00e5taget sig ved denne Konvention og de dertil knyttede protokoller, skal der oprettes en Menneskerettighedsdomstol i det f\u00f8lgende ben\u00e6vnt \u00bbDomstolen\u00ab. Den skal fungere p\u00e5 permanent basis.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 20
\nDommernes antal<\/h3><\/div>
\r\n

Domstolen skal best\u00e5 af et antal dommere, der svarer til antallet af de h\u00f8je kontraherende parter.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 21
\nKriterier for valg til dommer<\/h3><\/div>
\r\n

1. Dommerne skal nyde den h\u00f8jeste moralske anseelse og m\u00e5 enten besidde de kvalifikationer, der kr\u00e6ves for udn\u00e6vnelse til h\u00f8je juridiske embeder, eller v\u00e6re retskyndige af anerkendt sagkundskab.<\/p>\n

2. Kandidaterne m\u00e5 ikke v\u00e6re fyldt 65 \u00e5r, den dag Den parlamentariske Forsamling beder om listen med de tre kandidater, se videre artikel 22<\/a>.<\/p>\n

3. Dommerne har s\u00e6de i Domstolen som individuelle personer.<\/p>\n

4. Under deres embedsperiode m\u00e5 dommerne ikke p\u00e5tage sig noget hverv, som er uforeneligt med deres uafh\u00e6ngighed og upartiskhed eller med kravene til et fuldtidsembede. Alle sp\u00f8rgsm\u00e5l, der udspringer af anvendelsen af denne bestemmelse, afg\u00f8res af Domstolen.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 22
\nValg af dommere<\/h3><\/div>
\r\n

Dommerne v\u00e6lges af Den parlamentariske Forsamling med hensyn til hver af de h\u00f8je kontraherende parter ved flertal p\u00e5 grundlag af en liste over tre kandidater, der er opstillet af den h\u00f8je kontraherende part.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 23
\nEmbedsperiode og afskedigelse<\/h3><\/div>
\r\n

1. Dommerne v\u00e6lges for et tidsrum af 9 \u00e5r. De kan ikke genv\u00e6lges.<\/p>\n

2. Dommerne skal bekl\u00e6de embedet, indtil andre er valgt i deres sted. De skal imidlertid forts\u00e6tte med at behandle sager, som de allerede har p\u00e5begyndt.<\/p>\n

3. En dommer kan ikke afskediges fra sit embede, medmindre de \u00f8vrige dommere med et flertal p\u00e5 to tredjedele beslutter, at den p\u00e5g\u00e6ldende dommer ikke mere opfylder de kr\u00e6vede betingelser.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 24
\nJustitskontor og rapport\u00f8rer<\/h3><\/div>
\r\n

1. Domstolen har et justitskontor, hvis funktioner og organisation bestemmes i Domstolens regler.<\/p>\n

2. N\u00e5r Domstolen sidder i enkeltdommerformation, bist\u00e5s Domstolen af rapport\u00f8rer, som fungerer under domstolspr\u00e6sidentens myndighed. De udg\u00f8r en del af Domstolens justitskontor.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 25
\nDomstolen i plenum<\/h3><\/div>
\r\n

Domstolen i plenum:<\/p>\n

a) v\u00e6lger sin pr\u00e6sident og en eller to vicepr\u00e6sidenter for et tidsrum af 3 \u00e5r. De kan genv\u00e6lges;<\/p>\n

b) opretter kamre, der fungerer for en bestemt periode;<\/p>\n

c) v\u00e6lger pr\u00e6sidenterne for Domstolens kamre. Disse kan genv\u00e6lges;<\/p>\n

d) vedtager Domstolens regler;<\/p>\n

e) v\u00e6lger en justitssekret\u00e6r og en eller flere vicejustitssekret\u00e6rer;<\/p>\n

f) frems\u00e6tter anmodninger i henhold til artikel 26<\/a>, stk. 2.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 26
\nEnkeltdommerformation, komit\u00e9er, kamre og Storkammeret<\/h3><\/div>
\r\n

1. Ved behandling af sager, der forel\u00e6gges Domstolen, sidder Domstolen i enkeltdommerformation, i komit\u00e9er p\u00e5 3 dommere, i kamre p\u00e5 7 dommere og i et Storkammer p\u00e5 17 dommere. Domstolens kamre neds\u00e6tter komit\u00e9er, der fungerer for en bestemt periode.<\/p>\n

2. Efter anmodning fra Domstolen i plenum kan Ministerkomit\u00e9en ved enstemmighed beslutte at reducere antallet af dommere i kamrene til fem for en bestemt periode.<\/p>\n

3. En enkeltdommer m\u00e5 ikke behandle klagesager mod den stat, som vedkommende dommer er valgt for.<\/p>\n

4. Der skal som ex officio medlem af kammeret og Storkammeret sidde den dommer, der er valgt for den stat, der er part i sagen. Hvis der ikke er en s\u00e5dan dommer, eller hvis dommeren er ude af stand til at sidde som medlem, skal Domstolens pr\u00e6sident ud fra en liste, som vedkommende stat p\u00e5 forh\u00e5nd har opstillet, v\u00e6lge en person til at fungere som dommer.<\/p>\n

5. Storkammeret omfatter ogs\u00e5 Domstolens pr\u00e6sident, vicepr\u00e6sidenter, pr\u00e6sidenterne for kamrene og andre dommere, der er valgt if\u00f8lge Domstolens regler. N\u00e5r en sag appelleres til Storkammeret i medf\u00f8r af artikel 43<\/a>, kan ingen dommer fra det kammer, der afsagde dommen, have s\u00e6de i Storkammeret, med undtagelse af pr\u00e6sidenten for kammeret og den dommer, der har haft s\u00e6de for den stat, der er part i sagen.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 27
\nEnkeltdommeres kompetence<\/h3><\/div>
\r\n

1. En enkeltdommer kan afvise en klage eller slette en klage fra Domstolens liste over anmeldte klager, som er indbragt i medf\u00f8r af artikel 34<\/a>, hvis en s\u00e5dan beslutning kan tr\u00e6ffes uden yderligere unders\u00f8gelse.<\/p>\n

2. En s\u00e5dan beslutning er endelig.<\/p>\n

3. Hvis enkeltdommeren ikke afviser eller sletter klagen, skal dommeren henvise den til behandling i en komit\u00e9 eller et kammer med henblik p\u00e5 videre unders\u00f8gelse.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 28
\nKomit\u00e9ers kompetence<\/h3><\/div>
\r\n

1. N\u00e5r en klage er indbragt i medf\u00f8r af artikel 34<\/a>, kan en komit\u00e9 ved enstemmighed:<\/p>\n

a) afvise klagen eller slette den fra sin liste over anmeldte klager, hvis en s\u00e5dan beslutning kan tr\u00e6ffes uden yderligere unders\u00f8gelse; eller<\/p>\n

b) antage klagen til behandling og samtidig afsige dom om klagens grundlag, hvis det af sagen omhandlede sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende fortolkning eller anvendelse af konventionen eller de dertil knyttede protokoller allerede er afgjort i domstolens faste retspraksis.<\/p>\n

2. Beslutninger og domme i henhold til stk. 1 er endelige.<\/p>\n

3. Hvis den dommer, der er valgt for den stat, der er part i sagen, ikke er medlem af komit\u00e9en, kan komit\u00e9en p\u00e5 ethvert trin i sagsforl\u00f8bet opfordre vedkommende dommer til at overtage pladsen fra et af komit\u00e9ens medlemmer under hensyntagen til alle relevante forhold, herunder blandt andet hvorvidt den p\u00e5g\u00e6ldende stat har bestridt anvendelsen af proceduren i medf\u00f8r af stk. 1, b).<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 29
\nKamres beslutning om klagers antagelse til behandling og stillingtagen til klagens grundlag<\/h3><\/div>
\r\n

1. Hvis der ikke tages beslutning i medf\u00f8r af artikel 27<\/a> eller 28<\/a> eller afsiges dom i medf\u00f8r af artikel 28<\/a>, tager et kammer beslutning om, hvorvidt individuelle klager, der indbringes i henhold til artikel 34<\/a>, skal antages til behandling og tager stilling til klagens grundlag. Beslutningen om klagens antagelse til behandling kan tages separat.<\/p>\n

2. Et kammer tager beslutning om, hvorvidt mellemstatslige klager, der indbringes i henhold til Artikel 33<\/a>, skal antages til behandling, og tager stilling til klagens grundlag. Beslutningen om klagens antagelse til behandling tages separat, medmindre Domstolen i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde tr\u00e6ffer anden beslutning.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 30
\nAfgivelse af jurisdiktion til storkammeret<\/h3><\/div>
\r\n

Hvis der i en sag, der verserer i et kammer, opst\u00e5r et v\u00e6sentligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ber\u00f8rer fortolkningen af Konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller hvis l\u00f8sningen af et sp\u00f8rgsm\u00e5l i kammeret kan f\u00e5 et resultat, der er uforeneligt med en dom, der tidligere er afsagt af Domstolen, kan kammeret p\u00e5 ethvert tidspunkt, f\u00f8r den afsiger sin dom, afgive sin jurisdiktion til Storkammeret.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 31
\nStorkammerets bef\u00f8jelser<\/h3><\/div>
\r\n

Storkammeret<\/p>\n

a) afg\u00f8r klager, der indgives enten i medf\u00f8r af Artikel 33<\/a> eller Artikel 34<\/a>, n\u00e5r et kammer har afgivet sin jurisdiktion i medf\u00f8r af Artikel 30<\/a>, eller hvis sagen er blevet henvist til det i medf\u00f8r af Artikel 43<\/a>;<\/p>\n

b) behandler sager, der er henvist til Domstolen af Ministerkomit\u00e9en i henhold til artikel 46<\/a>, stk. 4; og<\/p>\n

c) behandler anmodninger om r\u00e5dgivende udtalelser, der er forelagt i medf\u00f8r af Artikel 47<\/a>.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 32
\nDomstolens kompetence<\/h3><\/div>
\r\n

1. Domstolens kompetence udstr\u00e6kker sig til alle sager vedr\u00f8rende fortolkningen og anvendelsen af denne Konvention og de dertil knyttede protokoller, som indbringes for den i medf\u00f8r af Artikel 33<\/a>, 34<\/a>, 46<\/a> og 47<\/a>.<\/p>\n

2. Domstolen afg\u00f8r selv tvistigheder med hensyn til sin kompetence.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 33
\nMellemstatslige sager<\/h3><\/div>
\r\n

Enhver af de h\u00f8je kontraherende parter kan indbringe ethvert p\u00e5st\u00e5et brud p\u00e5 Konventionens og de dertil knyttede protokollers bestemmelser foretaget af en anden h\u00f8j kontraherende part.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 34
\nIndividuelle klager<\/h3><\/div>
\r\n

Domstolen kan modtage klager fra enhver person, enhver ikkestatslig organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der h\u00e6vder at v\u00e6re blevet kr\u00e6nket af en af de h\u00f8je kontraherende parter i de rettigheder, der er anerkendt ved denne Konvention eller de dertil knyttede protokoller. De h\u00f8je kontraherende parter forpligter sig til ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de at l\u00e6gge hindringer i vejen for den effektive ud\u00f8velse af denne ret.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 35
\nKriterier for antagelse til behandling i realiteten<\/h3><\/div>
\r\n

1. Domstolen m\u00e5 kun optage sagen til behandling, n\u00e5r alle nationale retsmidler er blevet udt\u00f8mt i overensstemmelse med de af folkeretten almindeligt anerkendte regler, og inden for et tidsrum a fire m\u00e5neder fra den dato, den endelige afg\u00f8relse blev truffet.<\/p>\n

2. Domstolen m\u00e5 ikke behandle nogen individuel klage efter Artikel 34<\/a>, som<\/p>\n

a) er anonym, eller<\/p>\n

b) i det v\u00e6sentlige er identisk med en sag, der allerede er blevet unders\u00f8gt af Domstolen eller allerede har v\u00e6ret underkastet anden form for international unders\u00f8gelse eller afg\u00f8relse, og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning.<\/p>\n

3. Domstolen skal afvise en klage, der er indbragt i henhold til artikel 34, n\u00e5r Domstolen er af den opfattelse, at:<\/p>\n

a) klagen er uforenelig med bestemmelserne i konventionen eller de dertil knyttede protokoller, er \u00e5benbart ugrundet eller er misbrug af den individuelle klageadgang; eller<\/p>\n

b) klageren ikke har haft v\u00e6sentlig ulempe, medmindre respekten for menneskerettigheder som defineret i konventionen og de dertil knyttede protokoller g\u00f8r det p\u00e5kr\u00e6vet at realitetsbehandle klagen.<\/p>\n

4. Domstolen skal afvise enhver klage, som den anser for uforenelig med denne Artikel. Den kan g\u00f8re dette p\u00e5 ethvert trin i proceduren.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 36
\nTredjeparts intervention<\/h3><\/div>
\r\n

1. I alle sager, der er forelagt et kammer eller Storkammeret, har en h\u00f8j kontraherende part, som har en af sine statsborgere som klager, ret til at afgive skriftlige bem\u00e6rkninger og til at deltage i h\u00f8ringer.<\/p>\n

2. Domstolens pr\u00e6sident kan, af hensyn til en retf\u00e6rdig rettergang, opfordre enhver h\u00f8j kontraherende part, som ikke er part i sagen, eller enhver impliceret person, som ikke er klageren, til at afgive skriftlige bem\u00e6rkninger eller til at deltage i h\u00f8ringer.<\/p>\n

3. I alle sager, der er forelagt et kammer eller Storkammeret, har Europar\u00e5dets Menneskerettighedskommiss\u00e6r ret til at afgive skriftlige bem\u00e6rkninger og til at deltage i h\u00f8ringer.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 37
\nSletning af klager fra listen<\/h3><\/div>
\r\n

1. Domstolen kan p\u00e5 ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen beslutte at slette en klage af sagslisten, s\u00e5fremt det p\u00e5 baggrund af omst\u00e6ndighederne findes, at<\/p>\n

a) klageren ikke har til hensigt at forf\u00f8lge sin klage, eller<\/p>\n

b) sagen er blevet l\u00f8st, eller<\/p>\n

c) det i \u00f8vrigt efter Domstolens opfattelse ikke l\u00e6ngere er begrundet at fors\u00e6tte behandlingen af klagen.<\/p>\n

Domstolen skal dog forts\u00e6tte behandlingen af en klage, hvis respekten for menneskerettighederne som defineret i Konventionen og de dertil knyttede protokoller tilsiger det.<\/p>\n

2. Domstolen kan beslutte at genoptage en klage p\u00e5 sin sagsliste, hvis den mener, at omst\u00e6ndighederne berettiger en s\u00e5dan fremgangsm\u00e5de.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 38
\nBehandling af sagen<\/h3><\/div>
\r\n

Domstolen skal behandle sagen sammen med parternes repr\u00e6sentanter og om n\u00f8dvendigt foranstalte en unders\u00f8gelse, til hvis effektive gennemf\u00f8relse vedkommende stater skal stille alle n\u00f8dvendige midler til r\u00e5dighed.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 39
\nForlig<\/h3><\/div>
\r\n

1. P\u00e5 ethvert trin i sagsforl\u00f8bet kan Domstolen stille sig til r\u00e5dighed for vedkommende parter med det form\u00e5l at opn\u00e5 et forlig p\u00e5 grundlag af respekt for menneskerettighederne som defineret i konventionen og de dertil knyttede protokoller.<\/p>\n

2. Proceduren i henhold til stk. 1 er fortrolig.<\/p>\n

3. Hvis der opn\u00e5s et forlig, skal Domstolen slette sagen fra sin sagsliste ved en afg\u00f8relse, som indskr\u00e6nker sig til en kort konstatering af kendsgerningerne og den l\u00f8sning, der er opn\u00e5et.<\/p>\n

4. Denne afg\u00f8relse oversendes til Ministerkomit\u00e9en, der skal overv\u00e5ge, at forliget fuldbyrdes p\u00e5 de i afg\u00f8relsen fastsatte vilk\u00e5r.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 40
\nOffentlige h\u00f8ringer og adgang til dokumenter<\/h3><\/div>
\r\n

1. H\u00f8ringer er offentlige, medmindre Domstolen i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde bestemmer andet.<\/p>\n

2. Dokumenter, der deponeres hos justitssekret\u00e6ren, skal v\u00e6re tilg\u00e6ngelige for offentligheden, medmindre Domstolens pr\u00e6sident tr\u00e6ffer anden beslutning.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 41
\nPassende erstatning<\/h3><\/div>
\r\n

Hvis Domstolen finder, at der er sket en kr\u00e6nkelse af Konventionen eller de dertil knyttede protokoller, og hvis vedkommende h\u00f8je kontraherende parts interne ret kun tillader delvis skadesl\u00f8sholdelse, skal Domstolen om n\u00f8dvendigt tilkende den forurettede part passende erstatning.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 42
\nDomme afsagt af kamre<\/h3><\/div>
\r\n

Domme afsagt af kamre bliver endelige i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 44<\/a>, stk. 2.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 43
\nHenvisning til storkammeret<\/h3><\/div>
\r\n

1. Inden for en periode p\u00e5 3 m\u00e5neder fra datoen for den dom, der er afsagt af et kammer, kan enhver part i sagen undtagelsesvis anmode om, at sagen henvises til Storkammeret.<\/p>\n

2. Et udvalg p\u00e5 5 af Storkammerets dommere skal godkende anmodningen, hvis sagen rejser et v\u00e6sentligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ber\u00f8rer fortolkningen eller anvendelsen af Konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller et v\u00e6sentligt emne af generel vigtighed.<\/p>\n

3. Hvis udvalget godkender anmodningen, skal Storkammeret afg\u00f8re sagen ved afsigelse af en dom.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 44
\nEndelige domme<\/h3><\/div>
\r\n

1. En dom afsagt af Storkammeret er endelig.<\/p>\n

2. En dom afsagt af et kammer bliver endelig<\/p>\n

a) hvis parterne erkl\u00e6rer, at de ikke vil anmode om, at sagen henvises til Storkammeret, eller<\/p>\n

b) 3 m\u00e5neder efter datoen for dommen, hvis der ikke er anmodet om henvisning af sagen til Storkammeret, eller<\/p>\n

c) hvis Storkammerets udvalg afviser anmodningen om henvisning i henhold til Artikel 43<\/a>.<\/p>\n

3. Den endelige dom skal offentligg\u00f8res.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 45
\nBegrundelser for domme og afg\u00f8relser<\/h3><\/div>
\r\n

1. B\u00e5de domme og afg\u00f8relser, om hvorvidt klager kan antages til behandling eller ej, skal ledsages af grunde.<\/p>\n

2. Hvis en dom helt eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige mening, er enhver dommer berettiget til at afgive s\u00e6rskilt votum.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 46
\nDommes bindende kraft og fuldbyrdelse<\/h3><\/div>
\r\n

1. De h\u00f8je kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Domstolens endelige dom i enhver sag, som de er part i.<\/p>\n

2. Domstolens endelige dom oversendes til Ministerkomit\u00e9en, der skal overv\u00e5ge dommens fuldbyrdelse.<\/p>\n

3. Hvis det er Ministerkomit\u00e9ens opfattelse, at overv\u00e5gningen af en endelig doms fuldbyrdelse vanskeligg\u00f8res af et problem med at fortolke dommen, kan Ministerkomit\u00e9en henvise sagen til Domstolen med henblik p\u00e5 at f\u00e5 afklaret fortolkningssp\u00f8rgsm\u00e5let. En beslutning om at henvise sagen kan vedtages med et flertal p\u00e5 to tredjedele af de repr\u00e6sentanter, som har ret til at sidde i komit\u00e9en.<\/p>\n

4. Hvis det er Ministerkomit\u00e9ens opfattelse, at en h\u00f8j kontraherende part n\u00e6gter at rette sig efter en endelig dom i en sag mod vedkommende part, kan Ministerkomit\u00e9en, efter at have underrettet den p\u00e5g\u00e6ldende part skriftligt derom, og s\u00e5fremt beslutningen vedtages med et flertal p\u00e5 to tredjedele af de repr\u00e6sentanter, som har ret til at sidde i komit\u00e9en, anmode Domstolen om at tage stilling til, hvorvidt den p\u00e5g\u00e6ldende part har undladt at overholde sin forpligtelse i henhold til stk. 1.<\/p>\n

5. Hvis Domstolen finder, at stk. 1 er overtr\u00e5dt, skal den henvise sagen til Ministerkomit\u00e9en, som tager stilling til, hvilke foranstaltninger der skal tr\u00e6ffes. Hvis Domstolen finder, at stk. 1 ikke er overtr\u00e5dt, skal den henvise sagen til Ministerkomit\u00e9en, som afslutter sin behandling af sagen.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 47
\nR\u00e5dgivende udtalelser<\/h3><\/div>
\r\n

1. P\u00e5 Ministerkomiteens anmodning kan Domstolen afgive r\u00e5dgivende udtalelser om juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende fortolkningen af Konventionen og de til denne knyttede protokoller.<\/p>\n

2. S\u00e5danne udtalelser kan ikke vedr\u00f8re noget sp\u00f8rgsm\u00e5l om indholdet eller r\u00e6kkevidden af de rettigheder og friheder, som fasts\u00e6ttes i Konventionens afsnit I og i de til Konventionen knyttede protokoller, og heller ikke andre sp\u00f8rgsm\u00e5l, som Domstolen eller Ministerkomiteen m\u00e5tte skulle tage stilling til som f\u00f8lge af et i henhold til Konventionen iv\u00e6rksat retsskridt.<\/p>\n

3. Ministerkomiteens beslutning om at anmode Domstolen om en r\u00e5dgivende udtalelse kr\u00e6ver et flertal af de repr\u00e6sentanter, som har ret til at sidde i komiteen.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 48
\nDomstolens r\u00e5dgivende kompetence<\/h3><\/div>
\r\n

Domstolen afg\u00f8r, om en anmodning fra Ministerkomiteen om en r\u00e5dgivende udtalelse falder ind under dens kompetence, s\u00e5ledes som denne er fastlagt i Artikel 47<\/a>.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 49
\nBegrundelse for r\u00e5dgivende udtalelser<\/h3><\/div>
\r\n

1. Domstolens r\u00e5dgivende udtalelser skal ledsages af grunde.<\/p>\n

2. S\u00e5fremt den r\u00e5dgivende udtalelse helt eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige mening, er enhver af dommerne berettiget til at afgive s\u00e6rskilt votum.<\/p>\n

3. Domstolens r\u00e5dgivende udtalelser oversendes til Ministerkomiteen.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 50
\nDomstolens udgifter<\/h3><\/div>
\r\n

Udgifterne til Domstolen udredes af Europar\u00e5det.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 51
\nDommernes privilegier og immuniteter<\/h3><\/div>
\r\n

Dommerne har under ud\u00f8velsen af deres hverv ret til de privilegier og immuniteter, der omhandles i Artikel 40 i Europar\u00e5dets statut og i de overenskomster, der er indg\u00e5et i henhold hertil.<\/p><\/div><\/div>\r\n

AFSNIT III
\nFORSKELLIGE BESTEMMELSER<\/h2>\r\n
<\/span>

Artikel 52
\nAnmodning om oplysninger fra generalsekret\u00e6ren<\/h3><\/div>
\r\n

P\u00e5 anmodning af Europar\u00e5dets generalsekret\u00e6r skal enhver af de h\u00f8je kontraherende parter give n\u00e6rmere oplysning om, hvorledes den p\u00e5g\u00e6ldende stats interne lovgivning sikrer den effektive gennemf\u00f8relse af bestemmelserne i denne Konvention.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 53
\nSikring af eksisterende menneskerettigheder<\/h3><\/div>
\r\n

Ingen bestemmelse i denne Konvention m\u00e5 fortolkes som en begr\u00e6nsning i eller afvigelse fra nogen af de menneskerettigheder og grundl\u00e6ggende frihedsrettigheder, som m\u00e5tte v\u00e6re tilsikret i henhold til en h\u00f8j kontraherende parts lovgivning eller i henhold til anden overenskomst, den er part i.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 54
\nMinisterkomiteens bef\u00f8jelser<\/h3><\/div>
\r\n

Ingen bestemmelse i denne Konvention skal pr\u00e6judicere de bef\u00f8jelser, der ved Europar\u00e5dets statut er tillagt Ministerkomiteen.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 55
\nUdelukkelse af andre midler til afg\u00f8relse af tvister<\/h3><\/div>
\r\n

Bortset fra s\u00e6rlig aftale giver de h\u00f8je kontraherende parter afkald p\u00e5 at p\u00e5ber\u00e5be sig traktater, overenskomster eller deklarationer, der best\u00e5r mellem dem, til i form af en st\u00e6vning at forel\u00e6gge en tvist om fortolkning eller anvendelse af denne Konvention, til afg\u00f8relse p\u00e5 anden m\u00e5de end i denne Konvention bestemt.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 56
\nAnvendelsesomr\u00e5der<\/h3><\/div>
\r\n

1. Enhver stat kan ved sin ratifikation eller n\u00e5r som helst derefter ved en til Europar\u00e5dets generalsekret\u00e6r stilet notifikation erkl\u00e6re, at n\u00e6rv\u00e6rende Konvention skal, under forbehold af denne Artikels stk. 4, udstr\u00e6kkes til alle eller nogle af de omr\u00e5der, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig.<\/p>\n

2. Konventionen skal udstr\u00e6kkes til det omr\u00e5de eller de omr\u00e5der, der n\u00e6vnes i notifikationen, fra den 30te dag efter, at Europar\u00e5dets generalsekret\u00e6r har modtaget denne notifikation.<\/p>\n

3. Bestemmelserne i n\u00e6rv\u00e6rende Konvention skal imidlertid i s\u00e5danne omr\u00e5der anvendes med skyldig hensyntagen til de stedlige vilk\u00e5r.<\/p>\n

4. Enhver stat, der har afgivet en erkl\u00e6ring i overensstemmelse med denne Artikels stk. 1, kan n\u00e5r som helst derefter p\u00e5 et eller flere af de omr\u00e5ders vegne, som notifikationen omfatter, erkl\u00e6re, at den anerkender Domstolens kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-guvernementale organisationer eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i Konventionens Artikel 34<\/a>.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 57
\nForbehold<\/h3><\/div>
\r\n

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen af denne Konvention eller ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet tage forbehold med hensyn til enhver s\u00e6rskilt bestemmelse i Konventionen, i det omfang en lov, som p\u00e5 det tidspunkt er i kraft p\u00e5 dens omr\u00e5de, ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen. Forbehold af generel karakter er ikke tilladt i henhold til denne Artikel.<\/p>\n

2. Ethvert forbehold, der tages i henhold til denne Artikel, skal indeholde en kort redeg\u00f8relse for den p\u00e5g\u00e6ldende lov.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 58
\nOpsigelse<\/h3><\/div>
\r\n

1. En h\u00f8j kontraherende part kan ikke opsige n\u00e6rv\u00e6rende Konvention f\u00f8r udl\u00f8bet af fem \u00e5r fra den dato, da den tr\u00e5dte i kraft for dens vedkommende og efter et varsel p\u00e5 seks m\u00e5neder, tilstillet Europar\u00e5dets generalsekret\u00e6r, der skal underrette de andre h\u00f8je kontraherende parter.<\/p>\n

2. En s\u00e5dan opsigelse har ikke til virkning, at den p\u00e5g\u00e6ldende h\u00f8je kontraherende part frig\u00f8res fra sine forpligtelser if\u00f8lge denne Konvention med hensyn til nogen handling, som kan udg\u00f8re et brud p\u00e5 denne Konvention, og som er udf\u00f8rt f\u00f8r den dato, da opsigelsen fik virkning.<\/p>\n

3. P\u00e5 samme vilk\u00e5r skal enhver h\u00f8j kontraherende part, der oph\u00f8rer med at v\u00e6re medlem af Europar\u00e5det, oph\u00f8re med at v\u00e6re part i denne Konvention.<\/p>\n

4. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1 \u2013 3 kan Konventionen opsiges med hensyn til ethvert omr\u00e5de, for hvilket den i medf\u00f8r af Artikel 56<\/a> er blevet erkl\u00e6ret anvendelig.<\/p><\/div><\/div>\r\n

<\/span>

Artikel 59
\nUndertegnelse og ratifikation<\/h3><\/div>
\r\n

1. Denne Konvention er \u00e5ben for undertegnelse af Europar\u00e5dets medlemmer. Den skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Europar\u00e5dets generalsekret\u00e6r.<\/p>\n

2. Den Europ\u00e6iske Union kan tiltr\u00e6de denne konvention.<\/p>\n

3. Denne Konvention tr\u00e6der i kraft, n\u00e5r ti ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.<\/p>\n

4. For s\u00e5 vidt ang\u00e5r en signatarmagt, der senere ratificerer Konventionen, tr\u00e6der denne i kraft den dag, ratifikationsinstrumentet deponeres.<\/p>\n

5. Europar\u00e5dets generalsekret\u00e6r skal give alle medlemmerne af Europar\u00e5det meddelelse om Konventionens ikrafttr\u00e6den, om navnene p\u00e5 de h\u00f8je kontraherende parter, der har ratificeret den, og om deponering af alle ratifikationsinstrumenter, som senere foretages.<\/p>\n

Udf\u00e6rdiget i Rom, den 4. november 1950, p\u00e5 engelsk<\/a> og fransk<\/a>, begge tekster af lige gyldighed, i et eksemplar, som vedblivende skal v\u00e6re deponeret i Europar\u00e5dets arkiver. Generalsekret\u00e6ren skal overgive bekr\u00e6ftede genparter til hver af signatarmagterne.<\/p><\/div><\/div>\r\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Konventionsteksten omfatter de \u00e6ndringer, som blev introduceret ved 15. till\u00e6gsprotokol fra dagen for dennes ikr\u00e6fttr\u00e6den den 1. august 2021 og af 14. till\u00e6gsprotokol fra dagen for dennes ikr\u00e6fttr\u00e6den den 1. juni 2010. Konventionsteksten er...","protected":false},"author":1,"featured_media":187766,"parent":116105,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-40846","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/40846","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=40846"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/40846\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":224339,"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/40846\/revisions\/224339"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/116105"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/187766"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=40846"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=40846"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/europeancourt.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=40846"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}