Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en international juridiktion med sæde i Strasbourg, der kan behandle klager fra personer, organisationer og selskaber, som hævder, at deres rettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er blevet krænket.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en international traktat, i kraft af hvilken et stort antal europæiske stater har indvilliget i at sikre visse grundlæggende rettigheder. De sikrede rettigheder er beskrevet i selve Konventionen og ligeledes i Protokollerne nr. 1, 4, 6, 7, 12 og 13, som kun nogle af staterne har godkendt.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tager Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i anvendelse. Dens opgave består i at kontrollere, om de rettigheder og sikkerheder, der fastsættes af Konventionen, bliver overholdt af staterne. Det sker, når der indbringes en klage (også kaldet »begæring«) af enkeltpersoner eller nogle gange af stater. Når Domstolen konstaterer, at en medlemsstat krænker en eller flere af disse rettigheder og sikkerheder, afsiger Domstolen en dom. Denne dom er bindende: det pågældende land er forpligtet til at fuldbyrde dommen.
Du behøver ikke være statsborger i en af medlemsstaterne i Europarådet. Den krænkelse, du klager over, skal blot være begået af en af disse stater inden for dens juridiktion, der almindeligvis svarer til dens territorium. Den eller de anfægtede handlinger skal udgå fra en offentlig myndighed i denne eller disse stater (for eksempel en domstol eller en offentlig administration). Domstolen kan ikke tage sig af klager mod enkeltpersoner eller institutioner, såsom handelsselskaber. Du skal være direkte og personligt offer for den krænkelse, som du anmelder. Du kan ikke klage over en lov eller en handling generelt, for eksempel fordi du finder den urimelig; du kan heller ikke klage på vegne af andre end dig selv (medmindre de pågældende personer er klart identificerede og du er deres officielle repræsentant). Du kan ikke klage over krænkelse af et andet juridisk instrument end Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, såsom Den Universelle Menneskerettighedserklæring eller Chartret om Grundlæggende Rettigheder.
I den pågældende stat skal du have udtømt alle klagemuligheder, der kunne have afhjulpet den situation, du klager over (sædvanligvis drejer det sig om en sag ved den bemyndigede domstol, efterfulgt, når det er muligt, af en appel og endda af en yderligere appel ved en højere juridiktion, såsom højesteretten og forfatningsdomstolen, når en sådan findes). Det er ikke tilstrækkeligt at udnytte disse klagemuligheder: du skal også reelt på denne måde have indbragt dine klagemål (det vil sige de krænkelser af Konventionen, du klager over). Efter datoen for den endelige interne afgørelse (almindeligvis en dom fra den øverste justitsmyndighed) har du kun en frist på fire måneder til at indbringe din klage. Klageformularen skal sammen med alle påkrævede oplysninger og bilag afsendes til Domstolen på eller før den sidste dag af fire måneders perioden. Undersøg, om klageformularen indeholder alle påkrævede oplysninger og bilag.
Domstolen kan ikke behandle alle slags klager. Formelle kriterier beskrevet i Konventionen begrænser, hvem der kan klage, hvornår og over hvad. Mere end 90 % af de af klager som indbringes for Domstolen bliver afvist. Du bør derfor undersøge, om din klage opfylder de krav. For yderligere oplysning om disse betingelser kan du søge advokatrådgivning.
Behandlingen af din sag er gratis. Du skal kun oppebære dine egne udgifter (såsom advokathonorarer eller omkostninger til efterforskning og korrespondance). Domstolen hjælper dig ikke betale en advokat til at udfærdige din klage. Selv om du ikke er forpligtet til at være repræsenteret af en advokat i procedurens startfase, vil du få brug for en advokat, så snart din klage er forkyndt til Regeringen.
Hvis Domstolen konstaterer en krænkelse, kan den tilkende dig en »passende erstatning«, der består i en finansiel kompensation for visse ulemper. Domstolen kan også forlange, at den pågældende stat refunderer dig de udgifter, som du har oppebåret for at gøre dine rettigheder gældende.