Retningslinier
Anmodninger om midlertidige retsmidler¹

Når Domstolen anordner et midlertidigt retsmiddel, hvilket kun sker i undtagelsestilfælde, søger den at beskytte mod en overhængende risiko for uoprettelig skade. Domstolen anordner derfor kun et sådant retsmiddel over for parterne i sagen, hvis den efter en gennemgang af alle tilgængelige oplysninger finder, at retsmidlet er nødvendigt af hensyn til parternes interesser eller en korrekt gennemførelse af sagsbehandlingen. Et midlertidigt retsmiddel anordnet af Domstolen kan kræve, at parterne undlader at foretage bestemte handlinger, eller pålægge dem at træffe bestemte foranstaltninger.

Den nykodificerede version af regel 39 fastslår, at midlertidige retsmidler kan finde anvendelse i tilfælde af «overhængende risiko for uoprettelig skade på en rettighed efter Konventionen». Begrebet «uoprettelig skade på en rettighed efter Konventionen» er defineret som skade, som der efter sin karakter ikke kan rådes bod på gennem afhjælpning, genoprettelse eller passende erstatning. I denne sammenhæng skal «genoprettelse» forstås som en tilbagevenden til den situation, der bestod, før skaden indtraf. Domstolen anordner derfor midlertidige retsmidler, når der er risiko for, at fraværet af sådanne retsmidler vil føre til en situation, hvor restitutio in integrum og andre former for afhjælpning ikke vil være mulige, hvis Domstolen ved afslutningen af sagen finder dem berettigede. Omstændighederne i en sag skal derfor have en sådan alvor, at den høje tærskel for anvendelse af regel 39 er overskredet. Midlertidige retsmidler anordnes kun, når der foreligger prima facie-bevis for en overhængende risiko for uoprettelig skade, og ikke blot fordi klagere uden sådanne retsmidler ville blive udsat for vanskeligheder. Vedrørende udtømmelse af nationale retsmidler henvises til del III.C nedenfor.

Domstolen anordner derfor som udgangspunkt kun midlertidige retsmidler i undtagelsestilfælde og efter en grundig undersøgelse af alle relevante omstændigheder. I de fleste af disse tilfælde viser de foreliggende beviser, at der er et klart grundlag for at gøre gældende, at der foreligger en reel trussel mod liv eller fysisk integritet og dermed en reel risiko for alvorlig skade i strid med Konventionens kernebestemmelser.

Domstolens kompetence til at træffe afgørelse om anmodninger om midlertidige retsmidler udøves af vagtdommere eller, hvor det er relevant, af sektionspræsidenten, kammeret, Storkammerets præsident, Storkammeret eller Domstolens præsident (regel 39 § 2).

Vagtdommere er de dommere, der er valgt som vicepræsidenter for de fem sektioner i henhold til regel 8 §§ 1 og 2. De udpeges af Domstolens præsident i overensstemmelse med regel 39 § 5 til at træffe afgørelse om anmodninger om midlertidige retsmidler. Siden 2022 har alle fem sektionsvicepræsidenter fungeret som vagtdommere. Efter praksis behandler vagtdommere ikke anmodninger om midlertidige retsmidler mod den kontraherende part, for hvilken den pågældende dommer er valgt, eller som dommeren er statsborger i.

Ved ændringen af regel 39 besluttede Domstolens plenarforsamling at indføre et særskilt retsgrundlag, som gør det muligt for Domstolens præsident, når det er nødvendigt, at anordne midlertidige retsmidler.

Anmodninger om midlertidige retsmidler i nye individuelle klager behandles som udgangspunkt af vagtdommere med bistand fra en specialiseret enhed i Domstolens Justitssekretariat. Vagtdommere kan fortsat henvise en anmodning om midlertidige retsmidler til en af de øvrige beslutningstagere, der er opregnet i regel 39 § 2, herunder kollegiale organer. En henvisning kan komme på tale i forskellige situationer og afhænger af anmodningens karakter, den sag, hvori den fremsættes, og hvor hastende sagen er. Sagens hastende karakter kan betyde, at henvisning til et kollegialt organ ikke er mulig; i så fald kan vagtdommeren beslutte midlertidigt at anvende regel 39, bl.a. for at lette organets senere behandling af anmodningen om et midlertidigt retsmiddel. Det er Domstolen selv, der afgør, om en anmodning skal behandles af et kollegialt organ.

Anmodninger om midlertidige retsmidler, der indgives i mellemstatslige klager, i individuelle klager, som verserer for Storkammeret, og i kommunikerede individuelle klager, der allerede er fordelt til sektioner, behandles som udgangspunkt af Domstolens præsident, Storkammerets præsident eller sektionspræsidenterne. Muligheden for henvisning til et kollegialt organ gælder også, hvor beslutningskompetencen i første instans ligger hos Domstolens præsident, Storkammerets præsident eller sektionspræsidenterne.

Efter gennemgangen af beslutningsprocessen efter regel 39, som Domstolens plenarforsamling foretog i 2023, meddeles alle Domstolens afgørelser om midlertidige retsmidler til parterne i form af en afgørelse underskrevet af vagtdommeren, sektionspræsidenten, Storkammerets præsident eller Domstolens præsident, alt efter tilfældet, uanset afgørelsens indhold (f.eks. anordning af midlertidige retsmidler, afslag på anmodninger, udsættelse af behandlingen af anmodninger eller ophævelse af eksisterende midlertidige retsmidler). Navnene på de dommere, der træffer afgørelser i proceduren om midlertidige retsmidler, angives systematisk i afgørelserne.

Afgørelserne ledsages af et brev fra Justitssekretariatet med oplysninger om proceduren samt eventuelle instrukser til eller anmodninger rettet mod parterne.

Klagere underrettes om Domstolens afgørelser vedrørende anmodninger om midlertidige retsmidler via ECHR Rule 39 Site, pr. fax eller pr. post.

Domstolen kan anordne midlertidige retsmidler indtil videre, for den periode sagen verserer for Domstolen, eller for en begrænset periode, afhængigt af sagens omstændigheder.

Når midlertidige retsmidler anordnes for en begrænset periode, kan det skyldes flere forskellige forhold, f.eks. at Domstolen afventer relevante oplysninger, som den har anmodet parterne om; at nationale domstole i verserende sager skal have mulighed for fuldt ud at behandle det spørgsmål, som anmodningen om midlertidige retsmidler vedrører; at anmodningen bør behandles af et kollegialt organ, men der kræves mere tid til at beramme et møde; eller at vagtdommeren finder, at der er behov for mere tid, før der træffes afgørelse.

Når Domstolen har anmodet om yderligere oplysninger, opfordres begge parter i medfør af regel 54 § 2 (a) i Domstolens procesreglement til at fremlægge de nødvendige oplysninger inden for en fastsat frist. Fristens længde afhænger af sagens omstændigheder og anmodningens hastende karakter. Når oplysningerne er modtaget fra parterne, kan Domstolen i sådanne tilfælde beslutte at forlænge, ikke forlænge eller ophæve et allerede gældende midlertidigt retsmiddel.

Domstolen kan også beslutte at udsætte behandlingen af anmodninger om midlertidige retsmidler og opfordre parterne til at fremlægge oplysninger, når sagens hastende karakter tillader det. Det gælder i tilfælde, hvor de oplysninger, klagerne har kunnet fremlægge for Domstolen, ikke er tilstrækkelige til, at Domstolen kan behandle anmodningen, og hvor det anses for muligt at indhente oplysninger fra den indklagede kontraherende part, før der træffes afgørelse.

Når behandlingen af anmodningen udsættes, opfordres den indklagede kontraherende part eller begge parter i medfør af regel 54 § 2 (a) til at fremlægge de nødvendige oplysninger inden for en fastsat frist. Fristens længde afhænger af sagens omstændigheder og anmodningens hastende karakter. Når oplysningerne er modtaget fra parterne, kan Domstolen enten udsætte behandlingen af anmodningen på ny og stille yderligere spørgsmål til parterne eller træffe afgørelse om anmodningen om midlertidige retsmidler.

Domstolen kan også beslutte at underrette Ministerkomitéen om et midlertidigt retsmiddel i medfør af regel 39 § 3 i Domstolens procesreglement, hvis det retslige organ, der har anordnet retsmidlet, finder, at en sådan underretning er begrundet. I så fald underrettes parterne herom.

Hvis en indklaget kontraherende part angiveligt har undladt at efterkomme et midlertidigt retsmiddel, og Domstolen beslutter at give den indklagede kontraherende part meddelelse om klagen eller en del heraf, kan Ministerkomitéen også underrettes om ethvert spørgsmål, der rejses om overholdelsen af forpligtelserne efter Konventionens artikel 34.

Begge parter har pligt til fuldt ud at samarbejde om sagens behandling og navnlig til at træffe de foranstaltninger, som ligger inden for deres rådighed, og som Domstolen finder nødvendige af hensyn til en forsvarlig retspleje (se regel 44A). For klagere indebærer dette en pligt til at sikre, at anmodninger om midlertidige retsmidler indgives rettidigt og indeholder alle nødvendige oplysninger og dokumenter (se punkt 32–37 nedenfor). Det er afgørende, at klagere ikke udsætter indgivelsen af deres anmodning for at gøre sagen mere hastende. Sådanne forsinkelser kan skade klagernes rettigheder og interesser og Domstolens mulighed for effektivt at behandle anmodninger om midlertidige retsmidler. Når det gælder kontraherende parter, kan det i mange tilfælde, men ikke alle, være dem, der har kontrol over, hvor hastende sagen bliver. Domstolen understreger, at kontraherende parter altid på forhånd kan gøre Domstolen opmærksom på, at de anser en anmodning efter regel 39 for nært forestående, og samtidig fremlægge alle relevante oplysninger.

Som forklaret i punkt 13 ovenfor meddeles Domstolens afgørelser om anmodninger om midlertidige retsmidler til parterne i form af en afgørelse underskrevet af det retslige organ, der har truffet den. Det retslige organ kan efter eget skøn give en yderligere begrundelse for afgørelsen.

Der er ingen appeladgang mod afgørelser vedrørende anmodninger om midlertidige retsmidler.

En indklaget kontraherende part kan dog anmode Domstolen om at tage sin afgørelse om at anordne midlertidige retsmidler op til fornyet overvejelse, hvis parten finder, at retsmidlerne ikke længere er nødvendige, eller hvis parten råder over oplysninger, som ikke var tilgængelige på det relevante tidspunkt eller ikke blev stillet til rådighed for Domstolen rettidigt. Der gælder ingen fast frist for at indgive sådanne anmodninger. Når Domstolen modtager en anmodning om fornyet overvejelse, kan der indhentes bemærkninger fra den anden part med en fastsat frist for modtagelsen. Domstolen gennemgår derefter parternes indlæg og træffer afgørelse om anmodningen om fornyet overvejelse på grundlag af alle opdaterede og relevante faktiske og retlige oplysninger.

Ved ændrede omstændigheder kan klagere indgive en ny anmodning om midlertidige retsmidler, hvis den oprindelige anmodning ikke er blevet imødekommet.

Et retsmiddel efter regel 39 kan til enhver tid ophæves ved Domstolens afgørelse. Da en anordning efter regel 39 navnlig er knyttet til sagen for Domstolen, vil retsmidlet blive ophævet, hvis klagen ikke opretholdes.

Hvis det er berettiget, kan Domstolen beslutte at erklære en klage for uantagelig samtidig med, at den afslår en anmodning om midlertidige retsmidler.

I overensstemmelse med Domstolens prioriteringspolitik henhører klager, hvori der er anordnet midlertidige retsmidler, under kategorien «Hastende klager» (kategori I). De har derfor forrang frem for klager i andre kategorier og behandles og afgøres hurtigst muligt (se nærmere Domstolens prioriteringspolitik).

Anmodninger bør, hvor det er muligt, affattes på et af de kontraherende parters officielle sprog og bør indgives via ECHR Rule 39 Site, pr. fax eller pr. post. Domstolen behandler ikke anmodninger, der sendes pr. e-mail.

De bør indeholde følgende oplysninger:

Følgende oplysninger og dokumenter bør desuden indsendes sammen med anmodningen.

Hvis de ovennævnte oplysninger og dokumenter ikke indsendes, kan det føre til, at anmodningen om midlertidige retsmidler anses for ikke underbygget eller ufuldstændig.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til argumenter i andre dokumenter eller til nationale sagsforløb. De ovennævnte oplysninger og dokumenter skal vedlægges enhver anmodning.

Domstolen vil ikke nødvendigvis kontakte klagere, hvis anmodning om midlertidige retsmidler er ufuldstændig.

• Klagerens fornavn(e)

• Klagerens efternavn

• Klagerens aktuelle adresse eller opholdssted ved frihedsberøvelse

• Fødselsdato

• Statsborgerskab

• Hvis der er flere klagere: «Fornavn(e)», «Efternavn», «Aktuel adresse», «Fødselsdato» og «Statsborgerskab» for hver klager

• Repræsentantens fornavn(e), efternavn, adresse og egenskab, hvis der er en repræsentant

• Stat(er), som anmodningen rettes mod

A. Begrundelsen for anmodningen om midlertidige retsmidler:

1. Detaljeret beskrivelse af den aktuelle situation;

2. Karakteren af den påståede overhængende risiko for uoprettelig skade;

3. Kopi af alle tilknyttede dokumenter (nyere lægelige rapporter, fotografier, dokumenter, der viser klagerens sårbarhed, presseartikler eller rapporter vedrørende klagerens situation osv.);

4. I sager om udsendelse/udvisning/udlevering:

a. Detaljerede grunde til at have forladt oprindelseslandet/bestemmelseslandet;

b. Grunde til frygt for at vende tilbage til oprindelseslandet/bestemmelseslandet;

c. Oplysninger om datoen for og omstændighederne ved ankomsten til den kontraherende part;

d. Bestemmelsesland;

e. Dato for forventet udsendelse/udvisning/udlevering;

f. Kopi af alle tilknyttede dokumenter (ransagningskendelser, arrestordrer, straffedomme, presseartikler eller rapporter vedrørende klageren, landerapporter osv.).

B. Oplysninger om nationale sager i den kontraherende part:

1. Oplysninger om nationale sager, herunder dato og indhold af retsafgørelser og appeller;

2. Alle øvrige relevante oplysninger om sager for nationale myndigheder;

3. Kopi af alle tilknyttede dokumenter (kopier af nationale myndigheders afgørelser, retsafgørelser, andragender indgivet til nationale myndigheder og domstole osv.);

4. I sager om udsendelse/udvisning/udlevering:

a. Oplysninger om asylsager, hvis sådanne foreligger;

b. Oplysninger om udsendelsesprocedurer;

c. Kopi af alle tilknyttede dokumenter.

C. De artikler i Konventionen, der påberåbes.

D. En behørigt udfyldt bemyndigelsesformular, hvis anmodningen indgives af en repræsentant. Formularen kan sendes kort efter indgivelsen af anmodningen. Anmodninger om midlertidige retsmidler kræver klagernes samtykke.

E. Et sagsnummer fra Domstolen, hvis du allerede har et sådant vedrørende den aktuelle anmodning.

F. Alle øvrige oplysninger og dokumenter, som du anser for nødvendige.

Anmodninger om midlertidige retsmidler bør normalt sendes snarest muligt efter, at den endelige nationale afgørelse er truffet, så Domstolen og dens Justitssekretariat får tilstrækkelig tid til at undersøge sagen. Domstolen vil muligvis ikke kunne behandle anmodninger i udvisnings- eller udleveringssager, som modtages mindre end én arbejdsdag før det planlagte tidspunkt for udsendelsen³.

Hvis den endelige nationale afgørelse er nært forestående, og der er risiko for øjeblikkelig fuldbyrdelse, navnlig i udvisnings- eller udleveringssager, bør klagere og deres repræsentanter indgive anmodningen om midlertidige retsmidler uden at afvente afgørelsen. De bør klart angive den dato, hvor afgørelsen vil blive truffet, og at anmodningen er betinget af, at den endelige nationale afgørelse falder ud til klagerens ugunst.

Domstolen behandler ikke appeller over nationale domstoles afgørelser, og klagere i udvisnings- eller udleveringssager bør gøre brug af nationale retsmidler, der kan tillægges opsættende virkning i forhold til udsendelsen, før de anmoder Domstolen om midlertidige retsmidler. Hvis en klager fortsat har mulighed for at gøre brug af nationale retsmidler med opsættende virkning, vil Domstolen ikke anvende regel 39 for at forhindre udsendelsen.

Hvis en person, der har fået afslag på en anmodning om et midlertidigt retsmiddel, udsendes til en anden kontraherende part, kan vedkommende om nødvendigt indgive en ny anmodning mod denne stat i medfør af regel 39 i Domstolens procesreglement eller indgive en klage efter Konventionens artikel 34.

Når en anmodning om midlertidige retsmidler er indgivet, skal klageren eller dennes repræsentant følge op på den og besvare korrespondance fra Domstolens Justitssekretariat.

En klager bør udvise omhu i sin korrespondance med Domstolens Justitssekretariat. Det er afgørende, at Domstolen straks underrettes om enhver ændring i klagerens administrative status eller andre omstændigheder (for eksempel hvis klageren får opholdstilladelse, vender tilbage til sit oprindelsesland eller på anden måde skifter adresse, hvis datoen og tidspunktet for udsendelsen ændres, eller hvis der foreligger en ny retsafgørelse eller anden udvikling vedrørende klagerens anmodning).

Når et midlertidigt retsmiddel er blevet anordnet, skal klageren eller dennes repræsentant regelmæssigt og straks holde Domstolen underrettet om status for eventuelle verserende nationale sager. Undladelse heraf kan føre til, at sagen slettes af Domstolens liste over sager.

Når en anmodning om midlertidige retsmidler er blevet afslået, bør klageren eller dennes repræsentant underrette Domstolen om, hvorvidt klagen ønskes opretholdt. Klagerens repræsentant skal også straks og på eget initiativ underrette Domstolen om et eventuelt tab af kontakt med klageren.

Hvis anmodningen blev indgivet via ECHR Rule 39 Site og derefter blev lukket på siden, efter at en afgørelse var blevet meddelt klageren eller dennes repræsentant, bør yderligere korrespondance til Domstolen sendes pr. fax eller pr. post. Korrespondance, der sendes direkte pr. e-mail til en dommer, en sektionspræsident, Domstolens præsident eller en medarbejder i Justitssekretariatet, vil ikke blive behandlet.